De ti spørgsmål:

1. Normalt betragtes drenge som robuste og piger som skrøbelige. Men du siger, det er lige omvendt?

2. Hvorfor har drenge brug for at få styrket finmotorikken?

3. Hvordan viser forskellene i de to køns hjerner sig i dagligdagen?

4. Men det er vel ikke kun et spørgsmål om biologien i hjernen?

5. Hvordan skal man så behandle drenge for at give dem den samme chance for indlæring som pigerne?

6. Hvad kommer det til at betyde, hvis man ikke støtter drengene på den rigtige måde?

7. Hvis man så som forældre gene vil gøre skaden god igen senere, har man så mulighed for at rette op på færdighederne?

8. Men er det her ny viden for forældre ?

9. Men tager forældre ikke mere udgangspunkt i det barn, de har, frem for i dets køn?

10. Hvilken betydning har det på sigt, at drenge ikke behandles, som de har brug for?

10 skarpe om børn

Om drenge og pigehjerner

1. Normalt betragtes drenge som robuste og piger som skrøbelige. Men du siger, det er lige omvendt?

Ja, hjernen hos piger er mere robust. Hvis en 3-årig dreng og en 3-årig pige faldt ned fra et træ og slog hovedet lige slemt, ville pigens hjerne i langt højere grad være i stand til at kompensere for skaderne. 

Drenge burde i virkeligheden udstyres med en styrthjelm, når de leger. De kan ikke tåle så meget skade på hjernen. Det er det, jeg mener med skrøbelig. Men vi behandler dem som om det var lige omvendt. 

Drenge skulle i det hele taget kravle ned fra træerne - også fordi de rent indlæringsmæssigt har brug for langt mere træning end pigerne. Faktisk burde de tvinges til mindst en halv times træning med perleplader hver dag. 

2. Hvorfor har drenge brug for at få styrket finmotorikken?

Piger har to fordele, hvad angår indlæring.

De har en meget kraftigere hjernebjælke mellem højre og venstre hjernehalvdel, som gør dem bedre i stand til at koble færdigheder fra de to halvdele

De påvirkes ikke som drengene af kønshormonet testosteron

Hormonet hæmmer tilgangen til venstre hjernehalvdel, hvor bl.a. sprogområderne befinder sig. Hvis drenge i højere grad fik styrket finmotorikken i højre hånd, fx. ved at sætte perler på en plade, vil det styrke det "sproglige" område i pandelappen.

3. Hvordan viser forskellene i de to køns hjerner sig i dagligdagen?

Piger leger sproglige lege, fx eks far, mor og børn og andre rollelege. Og de er så optaget af selve det at organisere legen, at man som forælder efter tre timer tænker: "hvornår går de i gang?".

Drenge leger derimod ofte éndimensionelle lege, hvor de identificerer sig med en bestemt rolle som f.eks. Spiderman og kommer med de udråb, der hører med til rollefiguren. Samtidig er der plads til alle - dem der vil være med, kan bare hoppe med på legen.

4. Men det er vel ikke kun et spørgsmål om biologien i hjernen?

Nej, lege er i sig selv ikke biologiske. Men det er brugen af sproglige færdigheder. Og legene er påvirket af testosteronet, som kræver plads og fysisk udfoldelse.

Det er ikke tilfældigt, at det altid er drengene, der får afløb ved at drøne op og ned ad gangen i børnehaven. 

Drenge har også sværere ved at fastholde flere sproglige beskeder: "Gå op på dit værelse, skift strømperne og tage "folk og røvere i Kardemommeby" med ned, og husk også lige at tisse".

En sådan besked vil meget ofte ende med, at drengen kommer ned med bogen og glemmer resten. 

5. Hvordan skal man så behandle drenge for at give dem den samme chance for indlæring som pigerne?

Drenges indlæring går via det musiske og det billedmæssige. Det er absurd, at det altid er pigerne, der synger "Lille Peder Edderkop", når det i virkeligheden er drengene, der har brug for træningen.

Måske skulle institutionerne synge nogle frækkere sange, som appellerer til drengene. Ligesom de burde sætte skilte og billeder op i børnehaverne, for drenge kobler i høj grad ord og billeder. Kravlelege er også gode, fordi de styrker koblingen mellem de to hjernehalvdele.

6. Hvad kommer det til at betyde, hvis man ikke støtter drengene på den rigtige måde?

Det er jo ikke uden grund, at tre fjerdedele af børnene i specialklasserne er drenge. De har sværere ved at koncentrere sig end pigerne, men vi forventer det samme af dem.

7. Hvis man så som forældre gerne vil gøre skaden god igen senere, har man så mulighed for at rette op på færdighederne?

Jo, hjernen er helt frem til puberteten plastisk. Man kan træne drenges indlæring ved øvelser af finmotorikken i højrehånden, lade dem løse en masse kryds-og-tværser, lære dem fornemmelse for ord ved at fortælle til tegninger, lave mimelege og balancelege.

Men hjernen er også doven. Den er indrettet med holdningen: "Væk mig kun, hvis der sker noget interessant". Derfor er det selvfølgelig vigtigt at komme hurtigt i gang med øvelserne. 

8. Men er det her ny viden for forældre?

Når jeg kommer rundt og holder foredrag, er den her viden så ny for mange forældre, at de nærmest aggressivt råber: "Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig det her før?".

Også i mange børnehaver er denne viden ny, fordi man ikke har neuropsykologi på seminarierne.

9. Men tager forældre ikke mere udgangspunkt i det barn, de har, frem for i dets køn?

Nej, undersøgelser viser, at man generelt først ser på kønnet - dernæst på personligheden. Både nyere danske og norditalienske undersøgelser viser også, at der er forskel på den måde, forældre behandler drenge og pigebørn.

Indtil barnet er et halvt år, har man lige meget øjenkontakt med drenge- og pigebørn. Herefter begynder både moderen og faderen at vende drengebarnet væk fra sig, når de sidder med det. Og målinger af hjerneaktiviteten viser, at den er påvirket af øjenkontakt.

10. Hvilken betydning har det på sigt, at drenge ikke behandles, som de har brug for?

Der vil selvfølgelig altid være drenge, der overlever. Men de drenge, der er sårbare, vil være ekstra udsatte. Det perspektiv, jeg frygter, er at vi får en generation af drenge, som er mere éndimensionelle end godt er - og det er vel ikke sådan et samfund, vi ønsker?

Når vi ikke tager højde for, hvordan drenge er indrettet, går det både ud over dem - og pigerne. De drenge fylder jo. De har en mere kontant måde at gøre oprør på. Også i skolen.

Efter min mening bør drenge generelt begynde halvandet år senere i skole end pigerne, for det er typisk den tid, der tager dem at udvikle de nødvendige indlæringsområder. 

Jeg mener også, at man - både i børnehaven og senere - burde lave kønsadskilt undervisning i intervaller, hvor man i højere grad tilgodeså det behov, som både drenge og piger har.

Syv myter om hjernen - artikel i Psykologimagasinet

Ann tager syv at de sejlivede myter under behandling -

  • En stor hjerne er en klog hjerne
  • Du kan ikke påvirke din hjerne med din kost
  • Du er født med en bestemt intelligens

 Rigtig - delvist sandt - eller sandt?

Læs artiklen her>>

 

 

Ann-Elisabeth Knudsen  | Tlf.: 86 16 38 90