Artikel i Pædagigisk Forum "Dannelse fremkommer via hjernegymnastik"
Denne artikel har oprindelig været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14. Det skete i nr. 4-2020, et temanummer om ’De nye, styrkede pædagogiske læreplaner’. Hele nummeret er på 100 sider og indeholder 18 artikler om temaet. Kan bestilles på mail
bogbutik@paedagogiskforum.dk.
_____________________________________________________
Artikel i Dansk Musik "Musik har magten til at forandre hjernen"
Musik er rigtig vigtig, fordi det har en enorm stor hjernepåvirkning. Jeg synes, det er ærgerligt, at forskere på musikområdet er så forsigtige med at konkludere på, hvad de finder ud af i deres forsk- ning. Peter Vuust, som ellers er en af Danmarks mest fremtrædende forskere på området, tør stadig ikke knytte musik direkte til noget pædagogisk.
_____________________________________________________
Artikel "Musik er sindsygt vigtigt"
Artikel til DMF bladet
Hjerneforskeren ANN-ELISABETH KNUDSEN ryster på hovedet ad politikernes ønsker om flere dansktimer til dårlige læsere og flere tests i skolerne. Derimod kan hendes viden om kønsfor- skelle i læring være til gavn på alle undervisningsniveauer.
_____________________________________________________
Artikel "Alle typer af lege er vigtige for et barns hjerneudvikling"
Artiklen har været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 1-2020: ’LEG – og hvordan børn leger og lærer med hele kroppen’. Hele temanummeret er på 100 sider og kan bestilles via tlf. 86187888 eller
bogbutik@paedagogiskforum.dk eller via
www.paedagogiskforum.dk
_____________________________________________________
Artikel "De 4-5 årige" bragt i pædagogisk tidsskrift
Artiklen har været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 3-2019 om ’De 4-5 årige’, i alt med 16 artikler på 98 sider, om denne aldersgruppe. Kan købes via tlf. 86 18 78 88 eller mail:
bogbutik@paedagogiskforum.dk
_____________________________________________________
Artikel: Piger og drenge - Hvordan små kønsforskelle kan blive til store kønsforskelle
_____________________________________________________
Signalement af en 0-1 årig hjerne
Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse!
Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1 årig hjerne og hvordan stimulerer og støtter vi bedst den udvikling?
_____________________________________________________
Tænk selv !
Artikel TÆNK SELV - om børn og dannelse.
Artiklen har været bragt i tidsskriftet 0-14, nr. 3-2018. Hele temanummeret på 100 sider kan bestilles på tlf. 86 18 78 88 eller mail:
bogbutik@paedagogiskforum.dk.
_____________________________________________________
Hjerner, Leg og dannelse
Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.
Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?
Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?
Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive robuste, glade, motiverede og lærelystne?
_____________________________________________________
Legens Neuroscience
Alle børn leger, hvis de får chancen og allerhelst med andre børn og leg er bemærkelsesværdig ens på tværs af pattedyr arter. Leg er simpelthen børns foretrukne aktivitet og måde at være sammen med andre børn på.
_____________________________________________________________________
Det går ud over børnenes hjerner
Denne artikel har været bragt i tidsskriftet 0-14, nr. 2-2017, som handler om daginstitutioners betydning for børns udvikling. Hele nummeret er på 100 sider og kan bestilles på tlf. 86187888 eller via
www.paedagogiskforum.dk
_____________________________________________________________________
Samme pædagogik rammer forskellige hjerner forskelligt
Pædagogisk tidsskrift 2013. Børns hjerner er påvirkelige og plastiske allerede i fostertilstand men samtidig giver generne faste udgangspunkter. Arv og miljø – dét hænger sammen som en vis slags halm.
Læs artikel
____________________________________________________
Syv myter om hjernen - artikel i Psykologimagasinet
Ann tager syv at de sejlivede myter under behandling - bl.a.:
- En stor hjerne er en klog hjerne
- Du kan ikke påvirke din hjerne med din kost
- Du er født med en bestemt intelligens
Forkert - delvist sandt - eller sandt?
Det kan du læse her i en artikel i Psykologmagasinet
___________________________________________________________________
Klummer og debatindlæg
Ann E. Knudsen bidrager jævntligt til den offentlige debat med klummer, kronikker, debatindlæg mm.
Her kan du læse / downloade nogle af dem. God fornøjelse!
Der må være en grænse!
- En lærer må gerne være nørdet og speciel. Det kan de unge fint acceptere. Men en lærer, der mangler autencitet og autoritet, har eleverne ikke respekt for ...
Klumme til Efterspil (Efterskolernes blad) - 2010
Jeg er grædefærdig!
- Unge mennesker elsker at diskutere. Og de har brug for lærere, der er interesserede og kvalificerede indenfor det fag, de formidler...
Klumme til Efterspil (Efterskolernes blad) - 2010
___________________________________________________________________
Artiklen Børns hjerner fra 0 til 18 er udgivet af Tænketanken
Alle slags børn – stærke og svage – har mulighed for hele livet at udvikle tættere neuralt netværk
i hjerneområder, som bliver stimuleret.
Hjerneforskningen viser, at når vi stimulerer hjernen – synger, læser, leger, tegner - så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de nerveceller, der bliver brugt!
Download artikel
___________________________________________________________________
Artiklen Børn og søvn er udgivet i bogen
"Hallo - er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år"
Søvn er livsnødvendig for os alle, og små børn kan ikke sove for meget.
Men de kan afgjort sove for lidt, når man ser det fra en hjernemæssig vinkel.
Hjerner elsker søvn.
Læs mere i Anns artikel om små og store børns søvn.
___________________________________________________________________
Artikel Kravl, kryb og læs
Skrevet af journalist Jonna Toft i DGI´s blad Udspil nr 2/2008
Krop og læring hænger sammen.
En times fysisk aktivitet hver dag betyder, at børn bliver bedre til at læse, skrive og regne.
Læs mere om hvorfor børn skal krybe, kravle, løbe, hoppe, klatre og rulle - i DGI´s blad Udspil
___________________________________________________________________
Artikel: Hjerneudvikling og modning hos præmature børn
Børns urolige adfærd er ikke altid et resultat af, at de vokser op i "et hotel med fuldpension og udstrakt taxaservice"
Den urolige og forstyrrende adfærd kan være en konsekvens af iboende vanskeligheder eller anderledes indlæringspotentiale hos barnet selv.
Læs mere i Anns artikel om hjerneudvikling og modning hos præmature børn
___________________________________________________________________
Artikel: Musik er sindssygt vigtig
Skrevet af journalist Inge Svendsen
Musik øger indlæringen og koncentrationen hos børn. Og skaber vellyst og balance i hjernen.
Drenge, der har svært ved at lære at læse, ville være bedre hjulpet, hvis man gav dem flere timer i musik end i lektieværkstedet. Og det hænger sammen med den måde, vores hjerner fungerer på.
Læs mere i artiklen fra fagbladet Musikeren
___________________________________________________________________
Artikel: Det gode arbejdsliv - tag hjernen med på arbejde!
Artikel til Beskæftigelsesministeriet.
Det er ikke nogen nyhed, at arbejdsmiljøet har stor betydning for sygefraværet på en arbejdsplads.
Men en undersøgelse fra arbejdsmiljøinstituttet viser, at det er meget forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, der påvirker mænd og kvinder. For at sige det kort og provokerende, så bliver kvinder syge af dårlig ledelse og mænd af følelser.
Hvordan skal det så forstås og hvorfor ser det sådan ud?
OBS: Artiklen er under redigering og vil snarest blive lagt ud i ny udgave
___________________________________________________________________
Artikel: Urolige børn
Artikel til ”Pædagogisk Tidsskrift 0-14 år”
Hvordan skelner man mellem børn, som har neurologiske problemer og børn med almindelige opvækstrelaterede problemer? Artiklen belyser dette ud fra konkrete eksempler, og forholder sig også til politiske beslutninger om begrebet "den rummelige skole".
Økonomiaftalerne mellem regeringen, kommunerne og amterne i 2003 slog udtrykkeligt fast, at udgifterne til specialundervisningen skal bremses, blandt andet ved at ”øge rummeligheden i den almindelige undervisning”.
Man kan ikke lade være en gang imellem at spekulere over, for hvis skyld det lige præcis er en god ide?
Er det for de børn, vi sluser ind i det gennemsnitlige klasserum? Eller er det for de børn, som er der i forvejen?
OBS: Artiklen er under redigering og vil snarest blive lagt ud i ny udgave
___________________________________________________________________
Artikel: Hjerne og motorik - styrk hjernen – brug kroppen!
Når man arbejder med at automatisere bevægelser ved hjælp af gentagelser, så trænes hippocampus, som også fungerer som et hukommelsessystem!
At arbejde med ”krop i rum” på legepladsen eller sørøverleg i idrætstimen er at arbejde med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som er overordentlig nyttig, når barnet f.eks. senere skal forstå grundprincipperne i geometri, rumfang, mængdelære, kemi og fysikforsøgene og abstrakt matematik.
Træning af fin- og fingermotorik understøtter sproget, stimulation af flere sansekanaler understøtter hukommelsen osv. osv.
Leg, rytmik, motorik og bevægelse er ikke kun vigtig at have fokus på, for at vores børn skal blive sunde og få gode motionsvaner. Det er mindst ligeså vigtig for indlæring, hukommelse og motivation!
Læs artiklen her>>
___________________________________________________________________
Artikel: Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?
Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen?
- og hvilken betydning får det for videreuddannelsen?
Dette blev undersøgt som en del af et stort nordisk projekt. Ann-E. Knudsen var med i projektet.
Resultatet var bl.a. rapporten "Køn, karakterer og karriere". Den blev udsendt af Danmarks Evalueringssnstitut i 2005.
Læs mere i Anns artiklel fra Forskningsrapporten.
