Ann-Elisabeth Knudsens foredragstyper

Her kan du dykke ned i en bred vifte af emner og oplevelser med Ann-Elisabeth Knudsen som foredragsholder.

Uanset om du er på jagt efter enkeltstående foredrag eller en inspirerende foredragsrække, finder du her et varieret udvalg.

Anns foredrag kombinerer humor, alvor og fakta for at skabe en engagerende og berigende oplevelse.

Udforsk de forskellige foredragstyper og få et overblik over Ann-Elisabeth Knudsens verden af viden og indsigt.

Vores elskede (besværlige) teenagere

Med udgangspunkt i neurovidenskab forklarer Ann-E. Knudsen teenagehjernen. Du vil få motioneret lattermusklerne og ikke mindst lære, hvordan du udnytter din nye viden til at være en endnu bedre forælder for din elskede teenager.

Vores elskede (besværlige) teenagere

Teenagehjernen kan for en udenforstående være svær at gennemskue og forstå. Teenagere er sårbare og tænksomme, de gennemgår voldsomme kropsforandringer, og de kan være helt utroligt trætte.

Aktivitetsniveauet i hjemmet er meget svingende, og der er sikkert ikke mange, som er i tvivl om, at "oprydning og rengøring" står langt nede på en teenagers liste over livsvigtige opgaver.

Men vi elsker dem og vil gerne være de bedst mulige forældre - så hvad gør vi?

Kan man overleve med en teenager i huset?

Det ene øjeblik er de søde og samarbejdsvillige, det næste øjeblik er de afsindigt sure og mener, at der skal anskaffes en "forældrebyttecentral". For af alle de forældre, der var at vælge imellem, var det da uheldigt, at de netop skulle ende op med os.

  • Hvorfor er kombinationen forældre / teenagere ofte ladet med dynamit?
  • Er der virkelig "lukket på grund af ombygning" i en teenagers hjerne?
  • Hvorfor kan de være så vanskelige at omgås?

Du får svaret i dette underholdende og lærerige foredrag med udgangspunkt i genkendelige eksempler og videnskaben.

Små forskelle med store konsekvenser – Køn, Hjerneudvikling og pædagogik 0-16 år

Når børn udvikler kønsidentitet, udvikler de på mange måder et svar på de forventninger og normer, vi som samfund knytter til det biologiske køn. Måske er det indlysende, men et hvilket som helst element i et barns udvikling er resultat af et samspil mellem dets biologiske udgangspunkt og forældre, jævnaldrende, børnehave, skole, medier mv.

Dertil kommer, at efterhånden som hjernen modnes, bliver oplevelse af kønsidentitet også et resultat af barnets egen bearbejdning af erfaringer med, hvad der er acceptabelt og tilladt i forskellige sammenhænge.

Vi skal turde være opmærksomme på små målbare hjernemæssige kønsforskelle fra starten af børns liv. De skal ikke ignoreres eller tabuiseres. Vi skal i stedet anerkende de små biologiske forskelle og arbejde mere bevidst pædagogisk med at udvikle alle børns hjernepotentiale, uanset hvad de har med som udgangspunkt. Ellers er det, at vi risikerer, at små forskelle udvikler sig til store målbare kønsforskelle, som kan få konsekvenser for alle børns oplevelse af selvværd og trivsel

Foredragets ærinde er ikke at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod.

Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi vælger at ignorere de biologiske forskelle.

Så hvad gør vi?

Foredraget kan målrettes både før-skolealder og skolealder.

Hjerne, leg og dannelse

Vi har fået en ny formålsparagraf i dagtilbudsloven, som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og hvor legen er grundlæggende.

Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området.

Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv?

Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.

Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?

Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?

Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?

Diagnose eller opdragelse?

Det er nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd.
 
Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det?
 
I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn, der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler er en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Eller er et præmatur barn hypersensibelt og ukoncentreret fordi dets forældre har taget særlige hensyn fra fødslen, fordi angsten for at miste har været overvældende, eller er der tale om et umodent centralnervesystem og forsinket myelindannelse?
 
Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles?
 
Det er ikke let, og generelt er det, at kunne skelne mellem børn, som har opvækstrelaterede problemer og børn, som har hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste.

Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling, eller om der er tale om en decideret dysfunktion.

Alle hjerner kan påvirkes, men ikke alle hjerner er organiseret på samme måde. Det betyder i praksis, at den samme type pædagogik opfattes forskelligt af forskellige børn.

Kom og hør mere om alt dette.

Tumlinge 0-3 år

Hvorfor er børn ikke fra starten udstyret med store mængder overbærenhed overfor deres forældre og professionelle plejepersonale? Det ville jo gøre alting meget lettere, hvis børn fra starten var indstillet på, at det er en rigtig dårlig ide, at starte livet med at terrorisere forældre med skrigeri, hånen af maden og en konsekvent straffen af alle små fejlgreb med udslet og diarré. Og måske i stedet arbejde på at finde frem til et sprog, som både forældre og personale kan forstå.

  • Så hvad ved vi om helt små børns hjerner? Hvor vigtig er kost og søvn?
  • Er der lege som stimulerer forskellige hjerneområder så de udvikles optimalt?
  • Hvorfor skal de kravle for at opøve sprog og senere læsefærdighed?

Disse og mange flere spørgsmål får man svar på undervejs i foredraget.

Piger, pigelege og de svære relationer

”Den her leg kan man kun være to til, men du kan prøve at spørge senere….”

”Altså, jeg har allerede sagt nej til nogle andre, så…”

Disse og andre tilsvarende udsagn er hverdag i pigernes verden. Hvorfor skal det være så svært? Hvorfor siger de ikke bare nej, hvis de ikke vil lege, og ja hvis de gerne vil?

  • Hvorfor bliver man udelukket fra en leg, eller har svært ved at finde sin plads i pigehierarkiet, når drenge tilsyneladende kan få lov at byde ind med deres kompetencer i deres lege?
  • Det kan gøre så ondt, og det at have bare én bedste ven bliver sindssygt vigtigt – også for lysten til at lære.
  • Hvor meget handler om hjerner og hvor meget om opvækst og miljø?
  • Kan vi gøre noget, både som forældre og professionelle, for at hjælpe pigerne på vej? Kan selvværd trænes og hvordan overlever man en barndom, hvor man kun sjældent eller aldrig er førstevalg i legerelationer?

Ikke alle sår er synlige!

Traumer ændrer hjernen – men det gør relationer også!

Svigtende koncentration skyldes ofte påtrængende erindringer.

Nogle børn er mere sårbare end andre. Nogle gange skyldes det noget neuralt, andre gange er det let at få øje på opvækstvilkårene som begrundelse. Men uanset om det handler om hjerner eller opvækst, så har alle professionelle brug for at vide, både hvordan man skelner disse børn, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne.

Hvordan påvirker en traumatisk opvækst hjernen og dens udvikling? Er det en stressreaktion når udsatte børn hele tiden kan være i alarmberedskab, klar til kamp eller flugt? Hvordan arbejder vi med samme børns skyld og skam over de følelser de rummer og det faktum, at de kan have svært ved at styre dem? Hvorfor er der forskel på piger og drenges krisereaktioner, hvornår er det for sent at træne empati og endelig – hvordan bliver ansvarligt voksne basis for mønsterbrud?

Dette foredrag er målrettet voksne som arbejder med udsatte og sårbare børn.

Hvordan overlever man med en teenager i huset?

  • Hvorfor er kombination forældre/teenagere ofte ladet med dynamit?
  • Kan/skal det være anderledes?
  • Er der virkelig "lukket på grund af ombygning" i en teenagers hjerne?
  • Hvorfor kan de være så vanskelige at omgås?
Det ene øjeblik er de søde og samarbejdsvenlige, og det næste øjeblik er de afsindigt sure og mener ganske afgjort, at der må kunne findes en "forældrebyttecentral".

For af alle de forældre, der var at vælge imellem, var det da uheldigt, at de netop skulle ende op med os.

De er sårbare og tænksomme, de gennemgår voldsomme kropsforandringer, og de kan være helt utroligt trætte.

Også aktivitetsniveauet i hjemmet er meget svingende, og der er sikkert ikke mange, som er i tvivl om, at "oprydning og rengøring" står langt ned på en teenagers liste over livsvigtige opgaver, og oftest i kategorien "pludselige indfald".

Men vi elsker dem, og vil gerne være de bedst mulige forældre - så hvad gør vi?

Den lille forskel på mænd og kvinder - i forhold til stress, motivation og restitution

Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

Tag hjernen med på arbejde!

Bliv provokeret af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter indenfor forskellen på mænds og kvinders hjerner.

Kvinder er fra naturens side bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang.

  • Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling.
  • Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand?
  • Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere.
  • Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?
Inklusion og rummelighed – Børn med alle slags hjerner!

De sidste 10 års teknologiske udvikling har reddet børn, der tidligere ville være "gået tabt". Men det har også betydet, at flere børn end nogensinde før, har brug for ekstra hjælp, fordi de befinder sig i grænselandet til en diagnose.

  • hvad er dynamikken bag de diagnoser, der stilles til de "specielle" børn
  • hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?
Nu er det også blevet nødvendigt under devisen "en rummelig folkeskole" at tage stilling til flere børn med. 

  • Neurologiske dysfunktioner
  • Afvigende adfærd
  • Anderledes indlæringspotentiale
Mange specialpædagogiske tiltag er blevet lukket de seneste år, hvilket betyder at flere børn med vanskeligheder eller andre slags kompetencer skal rummes indenfor det almenpædagogiske område.

Hvordan kvalificerer vi lærere og pædagoger til at håndtere dette?

Svenske undersøgelser påpeger, at der i øjeblikket sidder mellem 1 og 3 børn i hver klasse med myelinskader, milde dysfunktioner i hjernen osv.

  • Hvad er dynamikken bag disse?
  • Hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?

Børn, der er anderledes - om børn med diagnoser eller i grænselandet til en diagnose

  • Hvordan opstår de mest almindelige dysfunktioner som Autisme, Damp mm.?
  • Hvilke pædagogiske tiltag har en virkning?

Hvis vi skal tro svenske undersøgelser,er der i øjeblikket mellem 1 og 3 børn i hver klasse, som har milde hjernedysfunktioner, som følge af bl.a. graviditets og/eller fødselskomplikationer.

  • Hvordan opstår de mest almindelige af disse dysfunktioner
  • Autisme, Aspergers, ADHD/DAMP, Tourettes syndrom og Epilepsi? 
  • Hvad er dynamikken og hvilke pædagogiske tiltag har en virkning? 
  • Og ikke mindst - hvordan skelner man mellem børn med neurologiske dysfunktioner og børn hvis tilpasningsvanskeligheder skyldes opvæksten?
Få nøglen og bryd koden
- skab bedre kommunikation med det modsatte køn

Når mænd - lige før gæsterne kommer - begynder at rydde op i kælderen eller klippe hæk er der en grund. Den vejer et par kilo og sidder mellem ørerne.

Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er mellem mænd og kvinder.

Hør et bud på, hvordan frontallapperne spiller sammen med hormoner og gener. Det er en drilsk affære, der kan drive både kvinder og mænd til vanvid.

  • På mødet føler hun, at de taler forbi hinanden.
  • Han synes, de har et godt samarbejde.
Tro det eller ej, men der er en hjernemæssig forklaring på, hvorfor mænd og kvinder tænker og reagerer forskelligt i de samme situationer.

Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde - fra nu af har du mulighed for at forstå det andet køn bedre.

  • Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet, at vi tænker, opfatter og agerer forskelligt?
  • Kvinder multitasker og mænd er specialister - bliv bevidst om, hvordan vi med fordel kan supplere hinanden
  • Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus - kliché eller fakta?

Børn og sprog

Den egenskab, som væsentligt adskiller mennesker og dyr, er sproget.

Sprogindlæringen går tilsyneladende af sig selv - men alligevel kan der opstå problemer.

Foredrag om blandt andet ordblindhed - tosprogede børn - og sprogets lagring i hjernen.

Den menneskelige hjerne er forudbestemt til sprog og menneskebørn er ikke ret gamle, før de begynder at sætte lyde sammen til ord og sætninger.

Tilsyneladende går sprogindlæringen af sig selv, hvis blot børn bliver talt til og alligevel kan der opstå problemer. 

  • Hvorfor er der f.eks. børn som stammer?
  • Hvorfor er nogle ordblinde?
  • Hvorfor har flere drenge end piger læsevanskeligheder?
  • Hvordan lagres sprog i hjernen?
  • Er der forskel på hvor modersmålet og et senere tilkommende sprog lagres i hjernen?
  • Har tosprogede børn flere kompetencer eller større vanskeligheder end andre børn?
  • Hvorfor er det typisk piger, som vælger at blive sproglige studenter?
  • Og endelig - kan nogle af disse vanskeligheder afhjælpes?
Hjerner og trivsel

Hvad sker der med børns hjerner, når de ikke trives?

Vores børn bliver allerede meget tidligt i deres liv presset til at præstere på alle fronter. Dette er sik modsat af, hvordan deres hjerner fungerer. Hvad kan det få af betydning for trivsel og selvfølelse?

Hvad kan vi både som professionnelle og forældre gøre for at modvirke dette?

Børns hjerner er afhængige af relation og kontakt, det er svært at give noget fra sig, man ikke selv har fået.

En langtidsholdbar hjerne kan være en udfordring

Hvordan bliver vi bedre til at passe på os selv f.eks. når vi arbejder med mennesker?

Nogle dage kan man være helt ‘høj’ over at have gjort en forskel, andre dage er man bare træt.

Er der mon forskel på arbejdsbyrde, stress og motivation hos mænd og kvinder.

Og er empati altid kun en god ting?

Et underholdende og lærerigt foredrag med udgangspunkt i viden om hjernen.