Ann-E. Knudsen artikler til download
Denne artikel har været bragt i 0-14 nr. 4-2021: ’Børn, hjerner, stress, leg, læring’. Hele temanummeret er på 100 sider med i alt 17 artikler, og kan bestilles på bogbutik@paedagogiskforum.dk / tlf. 8618788.
Denne artikel har oprindelig været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14. Det skete i nr. 4-2020, et temanummer om ’De nye, styrkede pædagogiske læreplaner’. Hele nummeret er på 100 sider og indeholder 18 artikler om temaet. Kan bestilles på mail bogbutik@paedagogiskforum.dk.
Artikel bringes med venlig tilladelse fra Dansk Sang.
Musik er rigtig vigtig, fordi det har en enorm stor hjernepåvirkning. Det er ærgerligt, at forskere på musikområdet er så forsigtige med at konkludere på, hvad de finder ud af i deres forskning. Peter Vuust, som ellers er en af Danmarks mest fremtrædende forskere på området, tør stadig ikke knytte musik direkte til noget pædagogisk.
Artikel til DMF bladet. Ann-E. Knudsen undrer sig over politikernes ønsker om flere dansktimer til dårlige læsere og flere tests i skolerne. Viden om kønsforskelle i læring kan være til gavn på alle undervisningsniveauer.
Artiklen har været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 1-2020: ’LEG – og hvordan børn leger og lærer med hele kroppen’. Hele temanummeret er på 100 sider og kan bestilles via tlf. 86187888 eller bogbutik@paedagogiskforum.dk eller via www.paedagogiskforum.dk
Artiklen har været bragt i det pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 3-2019 om ’De 4-5 årige’, med i alt 16 artikler, 98 sider.. Kan købes via tlf. 86 18 78 88 eller mail: bogbutik@paedagogiskforum.dk
Artikel fra juli 2019 om hvordan små kønsforskelle kan udvikle sig til store.
Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse!
Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1 årig hjerne og hvordan stimulerer og støtter vi bedst den udvikling?
Artiklen har været bragt i tidsskriftet 0-14, nr. 3-2018. Hele temanummeret på 100 sider kan bestilles på tlf. 86 18 78 88 eller mail: bogbutik@paedagogiskforum.dk.
Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling.
Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress?
Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis?
Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelses praksis med børn dem til at blive robuste, glade, motiverede og lærelystne?
Alle børn leger, hvis de får chancen og allerhelst med andre børn og leg er bemærkelsesværdig ens på tværs af pattedyr. Leg er simpelthen børns foretrukne aktivitet og måde at være sammen med andre børn på.
Denne artikel har været bragt i tidsskriftet 0-14, nr. 2-2017, som handler om daginstitutioners betydning for børns udvikling. Hele nummeret er på 100 sider og kan bestilles på tlf. 86187888 eller via www.paedagogiskforum.dk
Pædagogisk tidsskrift 2013. Børns hjerner er påvirkelige og plastiske allerede i fostertilstand, men samtidig giver generne faste udgangspunkter. Arv og miljø hænger sammen.
Ann tager syv at de sejlivede myter under behandling - bl.a.:
- En stor hjerne er en klog hjerne
- Du kan ikke påvirke din hjerne med din kost
- Du er født med en bestemt intelligens
Forkert - delvist sandt - eller sandt?
Ann E. Knudsen bidrager jævntligt til den offentlige debat med klummer, kronikker, debatindlæg mm.
Her kan du læse/downloade nogle af dem.
Klumme: Der må være en grænse!
- En lærer må gerne være nørdet og speciel. Det kan de unge fint acceptere. Men en lærer, der mangler autencitet og autoritet, har eleverne ikke respekt for ...
Klumme til Efterspil (Efterskolernes blad) - 2010
Klumme: Jeg er grædefærdig!
- Unge mennesker elsker at diskutere. Og de har brug for lærere, der er interesserede og kvalificerede indenfor det fag, de formidler.
Klumme til Efterspil (Efterskolernes blad) - 2010
Alle slags børn – stærke og svage – har mulighed for hele livet at udvikle tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret.
Hjerneforskningen viser, at når vi stimulerer hjernen – synger, læser, leger, tegner - så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de nerveceller, der bliver brugt.
Artiklen Børn og søvn er udgivet i bogen "Hallo - er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år"
Søvn er livsnødvendig for os alle, og små børn kan ikke sove for meget. Men de kan afgjort sove for lidt, når man ser det fra en hjernemæssig vinkel. Hjerner elsker søvn.
Skrevet af journalist Jonna Toft i DGI´s blad Udspil nr 2/2008
Krop og læring hænger sammen. En times fysisk aktivitet hver dag betyder, at børn bliver bedre til at læse, skrive og regne.
Børns urolige adfærd er ikke altid et resultat af, at de vokser op i "et hotel med fuldpension og udstrakt taxaservice".
Den urolige og forstyrrende adfærd kan være en konsekvens af iboende vanskeligheder eller anderledes indlæringspotentiale hos barnet selv.
Skrevet af journalist Inge Svendsen
Musik øger indlæringen og koncentrationen hos børn. Og skaber vellyst og balance i hjernen.
Drenge, der har svært ved at lære at læse, ville være bedre hjulpet, hvis man gav dem flere timer i musik end i lektieværkstedet. Og det hænger sammen med den måde, vores hjerner fungerer på.
Læs mere i artiklen fra fagbladet Musikeren.
Artikel til Beskæftigelsesministeriet.
Det er ikke nogen nyhed, at arbejdsmiljøet har stor betydning for sygefraværet på en arbejdsplads.
Men en undersøgelse fra arbejdsmiljøinstituttet viser, at det er meget forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, der påvirker mænd og kvinder. For at sige det kort og provokerende, så bliver kvinder syge af dårlig ledelse og mænd af følelser.
Hvordan skal det så forstås og hvorfor ser det sådan ud?
Artikel til ”Pædagogisk Tidsskrift 0-14 år”
Hvordan skelner man mellem børn, som har neurologiske problemer og børn med almindelige opvækstrelaterede problemer? Artiklen belyser dette ud fra konkrete eksempler, og forholder sig også til politiske beslutninger om begrebet "den rummelige skole".
Økonomiaftalerne mellem regeringen, kommunerne og amterne i 2003 slog udtrykkeligt fast, at udgifterne til specialundervisningen skal bremses, blandt andet ved at ”øge rummeligheden i den almindelige undervisning”.
Man kan ikke lade være en gang imellem at spekulere over, for hvis skyld det lige præcis er en god ide?
Er det for de børn, vi sluser ind i det gennemsnitlige klasserum? Eller er det for de børn, som er der i forvejen?
Når man arbejder med at automatisere bevægelser ved hjælp af gentagelser, så trænes hippocampus, som også fungerer som et hukommelsessystem.
At arbejde med ”krop i rum” på legepladsen eller sørøverleg i idrætstimen er at arbejde med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som er overordentlig nyttig, når barnet f.eks. senere skal forstå grundprincipperne i geometri, rumfang, mængdelære, kemi og fysikforsøgene og abstrakt matematik.
Træning af fin- og fingermotorik understøtter sproget, stimulation af flere sansekanaler understøtter hukommelsen.
Leg, rytmik, motorik og bevægelse er ikke kun vigtig at have fokus på, for at vores børn skal blive sunde og få gode motionsvaner. Det er mindst ligeså vigtig for indlæring, hukommelse og motivation.
Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen? - og hvilken betydning får det for videreuddannelsen?
Dette blev undersøgt som en del af et stort nordisk projekt, hvor Ann deltog.
Resultatet var bl.a. rapporten "Køn, karakterer og karriere". Den blev udsendt af Danmarks Evalueringssnstitut i 2005.
